I kraftoverførselssystemet til biler, motorcykler og ingeniørmaskiner er koblingspladen en uundværlig kernekomponent. Dets strukturelle design og kvaliteten af de anvendte materialer bestemmer direkte, hvor jævnt køretøjet starter, glat gearskift og langtidsholdbarhed.- For leverandører vil en dyb forståelse af strukturen og materialeklassificeringen af koblingspladen hjælpe med at udvikle produktløsninger med flere ydeevnefordele og markedstilpasningsevne.
1. Den vigtigste strukturelle sammensætning af koblingspladen
En komplet koblingsplade virker simpel, men det er faktisk en videnskabelig kombination af flere funktionelle komponenter, som hver især udfører sine opgaver og samarbejder med hinanden for at opnå effektiv og sikker kraftoverførsel.
1. Friktionsplade (inklusive friktionsmateriale)
Friktionspladen er den del, der er i direkte kontakt med svinghjulet og trykpladen, og bærer kernefunktionen kraftoverførsel og adskillelse. Friktionsmaterialer af høj-kvalitet skal ikke kun have en fremragende friktionskoefficient, men også være modstandsdygtige over for høj temperatur og slid og kan hurtigt sprede varmen for at undgå at "glide" eller "klæbe".
Overfladen af friktionspladen er ofte fastgjort til underlaget ved varmpresning, limning, nitning osv., og kan designes med riller eller varmeledningshuller efter behov for at optimere varmeafledning og stødabsorbering.
2. Skeletsubstrat (stålplade eller aluminiumsplade)
Hele koblingspladen er understøttet af et metalskelet med høj-styrke, som normalt er en stålplade- eller aluminiumpladestruktur:
Stålskelet: høj styrke, slagfasthed, velegnet til tunge-erhvervskøretøjer og maskiner med højt-drejningsmoment;
Aluminiumskelet: lettere, velegnet til motorcykler eller lette køretøjer, med krav til både termisk ledningsevne og vægtreduktion.
Skelettet skal også have god balance og deformationsmodstand for at sikre ensartet tykkelse og jævn kombination efter slibning.
3. Bufferfjeder
Bufferfjederen er placeret mellem friktionspladen og stålpladen. Det er en nøglestruktur for koblingspladen for at absorbere stød og forbedre kombinationens fleksibilitet. Det kan effektivt afhjælpe hastighedsforskellen mellem motor og gearkasse, undgå at starte "frustration" eller skifte "påvirkning", og forbedre kørekomforten.
4. Nitter og varme-bestandig lim
Nitter bruges ofte til at fastgøre friktionsplader på skelettet og har god forskydningsstyrke. Nogle designs bruger også høj varme-lim for at forbedre pasformen og modstå termisk ekspansionsdeformation. Selvom disse detaljer er små, er de direkte relateret til holdbarheden og sikkerheden af hele strukturen.
2. Fælles klassificering og egenskaber for friktionsmaterialer
Friktionsmaterialer er kernen i koblingspladens ydeevne, og deres materialevalg bestemmer direkte slipkontrol, slidstyrke, termisk stabilitet og levetid.
1. Organiske kompositmaterialer (phenolharpikssystem)
Den mest almindelige type, der er meget udbredt i personbiler og maskiner med middel og lav belastning:
Lave omkostninger og lav støj;
Stabil friktionskoefficient og mere ensartet slid;
Velegnet til almindelige bymæssige vejforhold og daglig brug.
2. Kobber-baserede friktionsmaterialer
Indeholder metalkomponenter såsom kobberfibre og messingpulver, der almindeligvis anvendes i erhvervskøretøjer, tunge lastbiler eller produkter på racerniveau:-
Stærk høj temperatur modstand;
Høj kompressions- og forskydningsmodstand;
God varmeledningsevne, velegnet til hyppig start og tunge belastningsforhold.
3. Keramiske fibermaterialer
Anvendes i høje-biler eller industrikøretøjer med ekstrem høj friktionskoefficient og termisk stabilitet:
Ekstremt modstandsdygtig over for høje temperaturer, ikke let at termisk henfalde;
Lang levetid, men relativt høj støj, hård fornemmelse;
Almindeligvis brugt i racerbiler eller særlige arbejdsforhold.
4. Asbest-fri miljøvenlige materialer
Som reaktion på miljøbestemmelser bruger flere og flere producenter asbest-fri formler, bruger aramidfibre, glasfibre osv. til at erstatte traditionelle asbestmaterialer under hensyntagen til både miljøbeskyttelse og ydeevne.